Koncert med Julie Berthelsen

Koncert med Julie Berthelsen

Frørup/Tårup Menighedsråd inviterer til efterårskoncert med Julie Berthelsen.

Med sig har hun to af sine dygtige musikere, Søren Okholm og Simon Krebs, på klaver og guitar, samt kor – og sammen vil de spille sange for jer på dansk, engelsk og grønlandsk.

Julie Berthelsen

“Jeg er særligt glad for denne type koncerter, for selvom Frørup Kirke måske er stor, kommer jeg tættere på publikum, og jeg har mulighed for at fortælle, hvor jeg og sangene kommer fra. Det er ikke altid en mulighed.
Jeg føler, at dem der er kommet for at høre mig og musikerne ikke kun får en masse dejlig vellydende musik og sang, men også lidt ekstra med fra mig, fra et personligt plan.

Jeg glæder mig altid til at spille og synge til mine akustiske koncerter. Der vil være sange fra Grønland, som bogstaveligt talt vil være sange hjemmefra. Men også på dansk og engelsk som jo er det min karriere er bygget op på.
Og ikke alle sammen mine egne sange, men også sange jeg elsker at andre har skrevet og komponeret.
Jeg håber at se en masse af jer til koncerten i Frørup Kirke ”.

Julie Berthelsen

Begivenhedsoversigt

Startdato torsdag 07-11-2024 19:00
Pris 150 kr. + gebyr
Tilmelding til Køb billet på kirkekoncerter.dk
Det foregår Frørup Kirke